torsdag den 2. november 2017

5. Undervisningsdag, 1. november

Transfer og samarbejde på tværs
Dagens emner bliver styret af Rene, der med sine oplæg fik en god dialog igang på holdlet - transfer er vigtigt for os undervisere i hverdagen, så der var mange spændende deltagerindlæg og eksempler.

Rene tager udgangspunkt i en undersøgelse fra NCK (Nationalt Center for Kompetenceudvikling) som hedder Transfer mellem Uddannelse og Arbejde og udarbejdet af Bjarne Wahlgren, udgivet i 2009 i bogform. Her beskrives en del punkter, som kan bearbejdes og har stor indflydelse på transfer mellem skolen og praktiksted. En super undersøgelse, hvor der er mange gode pointer. Han forklarer sin overvejelser på en forelæsning video.

Wahlgren har 3 overordnede fokusområdet, som kan underinddeles. De 3 områder kalder han:
De personlige faktorer:
- Behov for læring
- Målsætning og målforpligtelse
- Tiltro til egne evne

Faktorer i undervisningen:
- Identiske elementer
- Træning i transfer
- Underviseren

Faktorer i en "Anvendelseskontekst"
- Organisering af arbejdssituationen
- Understøttende miljø
 -Systematisk opfølgning

Hvad virker bedst i.flg. Wahlgren for den gode læring
- Personlige faktorer, ca. 35 %
- Faktorer i undervisningen, ca. 20 %
- Anvendelseskonteksten, ca. 45 %

Pespektiver i.flg. Wahlgren:
- Større vægt på træning i praksis
- Samspillet mellem faktorer
- Forholdet mellem nær- og fjern transfer


Min egen fortolkning af transfer og hvordan det har indflydelse på min undervisning
Transfer er for mig det at lærlingene kan bruge de lærte kompetencer fra skolen hjemme i virksomheden og omvendt. Det er dog sjældent at de specifikke metoder, teknikker, udmålinger o.s.v. kan bruges direkte. Oftest bliver vi nødt til give lærlingene de grundlæggende teknikker på måske lidt "forældet udstyr" og de må derfor selv kopiere/tilpasse det lærte til deres egen virksomhed.



Men transfer betyder også at lærlingene tilfører os faglærere både generel og specifik viden fra virksomhederne og deres hverdag. Som underviser skal jeg så være parat til tilpasse og involvere deres problemstilling til skolens udstyr, hvis muligt. 

Transfer kan derfor betragtes på både det konkret plan men også det mere abstrakte. Lærlingene lærer/tilegner sig forskellige teknikker og viden på de forskellige skoleophold
De arbejder forhåbentligt med disse hjemme i virksomhederne og træner deres skills
I den sidste del af uddannelse ligger "svendeprøven", hvor lærlingene skal vise at de mestrer de faglige kompetencer som faget forventer.

Lærlingene skal altså kunne anvende generelle teknikker krydret med deres egen erfaring og gennemføre opgaver, som de ikke kender på forhånd. De skal selvstændigt kunne sammensætte deres praktiske og teoretiske viden og demonstrere disse i f.eks. en fejlfinding udfra en given problemstilling (kundeinformation)


Transfer i.flg. V. Aarkrog, Fra teori til praksis/Undervisning med fokus på transfer s. 32
  • Transfer betyder at overføre og anvende noget, man har lært eller erfaret i en situation, i en anden situation.
  • Transferprocessen indeholder en transformation af det, man har med sig fra tidligere situationer, således at det tilpasses de kendetegn, der er ved den situation, hvori det skal anvendes.
Fra bogens bagside har jeg kopieret følgende: Hvordan arbejder man med transfer?
Motivationen for at beskæftige sig med transfer udspringer ikke blot af lærerens forestillinger om og ambitioner i forbindelse med sin lærergerning. Transfer er det centrale spørgsmål i al undervisning og formidling. Hele uddannelsessystemet hviler på overbevisningen om, at man gennem undervisning og oplæring kan lære noget, som man kan anvende sidenhen i en arbejds-, studie-, samfunds- og dannelsesmæssig sammenhæng. Hvis alting var glemt og borte, i det øjeblik ”klokken ringer” eller eleverne forlader skolen, var der jo ikke nogen grund til, at de skulle gå derhen. Så den grundlæggende antagelse bag uddannelsessystemet er, at man her kan uddanne, oplære og danne personer på en måde, der sætter sig spor. 


Robert O. Brinkerhoff
Den amerikanske professor Robert Brinkerhoff, Western Michigan University, har i mange år forsket i effekt at læringsaktivitet. Hans undersøgelser bl.a. for Verdensbanken viser, at det kun er ca. 15 procent af al uddannelse, der har tydelig, målbar og positiv effekt for arbejdspladsen. 

Hans forskning viser heldigvis også, at vi kan få væsentligt mere ud af de ressourcer vi bruger, hvis vi tænker læringen ind i et strategisk forløb. 
Han er kendt for 40-20-40 reglen, som bygger på en omfattende analyse af, hvornår træning IKKE havde effekt: I 40% af tilfældene skyldtes det forhold før træningen, i andre 40% forhold efter træningen. Kun 20% hidrørte fra ”dårlig” træning. 

Konklusion fra ham: Brug væsentlig mere energi på ”før” og ”efter”.


Transfer nær/fjern
Specifik (nær) transfer retter sig først og fremmest mod løsning af konkrete arbejds‐ opgaver på jobbet. Den kan knytte sig til en bestemt færdighed eller kunnen:
Jo mere undervisningens indhold har arbejdspladsrelaterede elementer
Jo større grad af præcisering i, hvor det lærte skal anvendes på jobbet
Jo mere overlæring (altså læring der modvirker glemsel) 
Jo mere opgaven har karakter af procedure eller fremgangsmåde
Jo mere afgrænset træningen er i forhold til anvendelsen

Specifik og generel transfer (Fjern-transfer) 
Jo mere den lærende forstår de underliggende principper og begreberdes mere fjern transfer
Jo mere den lærende øver sig i at anvende det lærte i forskellige kontekster og i nye praktiske eksempler des mere fjern transfer
Jo mere den lærende bliver opmuntret/opfordret til at diskutere og anvende læringen i situationer, som den lærende selv vælger des mere fjern transfer
Jo mere den lærende bliver opmuntret/opfordret til at anvende det lærte i andre situationer des mere fjern transfer


Transfer i min dagligdag - her kan jeg oftest motivere og engagere lærlingen
 På sidste skoleophold skal de f.eks. have undervisning om Airbag-systemer på køretøjer, da lærlingene skal kunne fejlsøge (diagnose), udbedre/reparere/udskifte og samtidigt ikke skade sig selv eller ødelægge kundens bil. 
Der er fokus på sikkerheden og den generelle systemforståelse.

Teorioplæg til den praktiske opgaveløsning er nok meget traditionel med PowerPoint, udvalgte videos fra f.eks. YouTube, krydret med egne erfaringer og masser af humor. Når de forskelle dele af systemet skal gennemgås har jeg tilsvarende komponenter som de kan kigge på og røre. Igennem hele oplægget bruges både egne og lærlingenes viden/erfaring med fokus på den/de praktiske opgaver.

På værkstedet skal de observere/analysere/gennemgå/teste bilens sikkerhedssystem. Lærlingene arbejder i 2 mandsgrupper og er i dialog med underviser, hvor de skal redegøre for deres fremgangsmåde og systematik. For at de kan dette er det nødvendigt at de selvstændigt arbejder med den teoretiske og tekniske side af køretøjet samt de kender sikkerhedsreglerne. For at synliggøre systemers virkemåde og "farlighed" demonstrer jeg "sprængning af airbag" - dette plejer virkeligt at være en øjenåbner. 



De 2 videos er filmet af lærlingene og lagt på YouTube

Til venlig orientering tager fyldningen af en airbag typisk under 25 millisekunder.

Lærlingene kan efter behov søge tekniske informationer om køretøjet og dens sikkerhedsystemer (opbygning og og placering), når de gennemfører de praktiske opgaver. 


QR-kode til viste link 
Der findes en Tysk hjemmeside for "Redningsmandskab" hvor der er illustrationer på alle køretøjer. Her findes også tekniske forklaringer (kun på Tysk desværre) og mange illustrationer.  

Kopieret fra elevopgaven m/ QR-kode:
"Brug evt. hjemmesiden http://www.rettungsleitfaeden.de/ som hjælp. Man bliver man ledt videre til ADAC siden (ved at trykke på billedet), hvor man kan finde ”rettungskarten” over de enkelte bil modeller"




Refleksion over det viste eksempel og opgave, Transfer - del2.
Gode, tidsvarende og opdaterede praktikopgaver med teoretiske besvarelser syntes jeg fungerer godt og jeg mener ovenstående eksempel både opfylder den specifikke transfer (teori til praktik) og den generelle transfer, da lærlingene kan vende tilbage til deres opgaver eller hjemmesiden. 

Vi fik stillet en opgave, hvor vi  skulle overveje 4 elementer til transfer og virkemidler. De 4 elementer er: Konstruktion, Interaktion, Simulation og Refleksion. 

Den valgte elevopgave var/er mit bud på at opfylde de 4 punkter og samtidigt anvende IT. Lærlingene får ikke mulighed på skolen at simulere opgaven (jeg demonstrerer), men jeg vurderer at netop meget af teori om sikkerhed fint går i spænd m/ videos. Refleksionsdelen kunne godt være i en blog eller G+ (måske i fremtiden), men har de et link eller kan søge informationer. En typisk "auto-lærling" er ikke meget for det der skriveri


Samarbejde og det gode kompetenceforløb
I en undervisningsituation foregår der altid et samarbejde i min optik. Lærlingene får stillet opgaver, både teoretisk og  praktisk, som skal gennemføres. Samarbejdet foregår på flere niveauer f.eks. lærling - lærling, gruppe - underviser, gruppe - gruppe.
Hvis samarbejdet ikke er tilstede kan undervisningen ikke foregå.

Overvejelser om det gode kompetenceforløb for vores lærlinge som kan anvendes i samarbejdet virksomhed/skole.  
  • Hvad skal jeg blive bedre til at gøre på min arbejdsplads?
  • Hvilken kompetence kræver det, hvis jeg skal kunne gøre det godt?
  • Hvordan skal mit kompetenceforløb tilrettelægges, så jeg lærer det?
  • Hvordan kan jeg træne anvendelsen, mens jeg lærer?
  • Hvilke forhold på arbejdspladsen skal være i orden, hvis jeg skal kunne anvende kompetencen?
  • Hvordan kan jeg vide, om jeg anvender den nye kompetence korrekt?
  • Hvordan kan jeg vide, om jeg efter kompetenceforløbet handler bedre?
De ovenstående punkter kan jeg fint forholde mig til som underviser og kan se mange problemstillinger for vores "auto-lærlinge", da der er en manglefuld eller ingen dialog med de enkelte lærlinges virksomheder, og dermed opfølgning. 
Dette giver sig ofte udtryk i frustationer hos lærlingene, da de ofte ikke får arbejdet med de konkrete praktikmål mellem skoleopholdene og derfor heller ikke trænet deres praktiske kunnen tilstrækkeligt. Derfor bliver der ingen "overlæring" lærlingen og de mister nemt motivationen for at lære nyt - og især mod slutningen af deres uddannelse kan dette observeres. Her skal de nemlig samle deres viden og kompetencer og begynde at kunne vurdere konsekvensen og rådgive kunden i forhold til opgavens omfang (både mekanisk og økonomisk) udfra deres egne observationer/diagnose.
Ovennævnte er lidt en "Gordisk knude" og løses nok ikke inden der kommer formelle krav til praktikerklæringer og konsekvens for virksomhederne.



Opsummering på dagen og emnet
Helt klart et af de bedre emner i forløbet, hvor vi som undervisere kan kan blive bedre og helt klart kan IT være en stor hjælp i problematikken om transfer og differentiering.

To initiativer om lærerkompetencer skal være med til at understøtte udviklingen af lærernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder transfer og differentiering. I oplægget til kompetenceløftet står:
Lærere på erhvervsuddannelserne skal kunne tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning, så den enkelte elev føler sig udfordret. Og lærerne skal kunne skabe tydelig koblinger mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske elementer. Lærerne skal kunne anvende it som pædagogisk værktøj i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder til at understøtte differentierede undervisningsforløb og til at styrke koblingen af uddannelsernes skole- og praktikdele.

Både Wahlgren og Brinkerhoff påpeger vigtigheden af at sætte mere fokus på før og efter en "ny læring" (læs undervisning). Dette er selvfølgelig for mig som underviser ikke specielt opløftende, men den viden som tilføres skal jo forankres, så gode overvejelser for planlægningen af et/nye undervisningsforløb. 

40-20-40 modellen giver helt klart stof til eftertanke om både gennemførelsen/planlægningen af dette 10 ECTS kompetence-undervisningsforløb og vores daglige virke som underviser/facilitator.
På UVM's hjemmeside findes der under EUD / Skoleudvikling / lærerkompetencer en blå boks "læs mere" med god information om baggrund og intentioner med både kompetence-forløbet for os, men især hvorledes undervisningen fremover bør tilgodese transfer og differentiering - der er derfor nok også nødvendigt at kigge på noget af det andet end bare underviseren, tror jeg.

Især notatet "Opmærksomhedspunkter i forbindelse med afvikling af det erhvervspædagogiske kompetenceløft på 10 ects" er spændende læsning. Ekspertgruppen refererer til også her til 40-20-40 modellen og vigtigheden af både før - under - efter og beskriver også lidt om rammerne for vores forløb. 


Næste afsnit er kopi fra dagens oplæg, men jeg syntes det rammer "spot-on" ?
Hvis en uddannelsesinstitution for alvor skal have noget ud af fx. at sende medarbejdere på uddannelsesforløb, så skal der være langt større fokus på, hvad der skal ske før selve forløbet og ikke mindst, hvordan læringen omsættes til praksis efterforløbet. 

Faktorer for mislykket transfer
Før-fasen 
- Når forberedelsesfasen ikke er gennemarbejdet
- Når der ikke er tydelighed omkring formål, mål og behov
Efter-fasen 
- For højt arbejdspres
- Få muligheder for at anvende det lært
- Manglende ledelsesopbakning 
- Mangel på feedback


Ikke for for at være negativ, men jeg syntes personligt at der mangler opbakning/interesse fra ledelsens side både før og under forløbet. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der sker fremover, men jeg ved, at det tager tid at udvikle, implementere og vedligeholde/justere ny undervisning og materialer.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar

6. undervisningsdag, 17. november

E-læring og læringsplatforme er dagens emner. Oplægget giver god mening, vi ser på forskellige modeller. Dagens opgave er, at designe et n...